Nej, årsagen til mit fravær er meget mere banal. Banal er faktisk ikke det rigtige ord. Hvad betyder det egentlig? Årsagen er måske snarere … jordnær? Jordnød? Jeg ved det ikke, jeg spiser ikke nødder. Men nødder, hvis de er gode, er rigtig gode.

Mine damer og herrer, årsagen til mit fravær er … trommehvirvel, tak … at jeg er doven. Tada! Overraskende, ikke sandt? Jeg ved godt at mange af jer forventer andet af mig, men sandheden er tragisk.

Og faktisk er det løgn, for jeg er reelt set en meget travl og vigtig mand. Jojo, med nyt job i en ny by. Og jobbet er fantastisk … byen knap så meget.

Og så er det jo selvfølgelig de obligatoriske projekter. Pt. er jeg igang med ikke een, men to bøger. Fiktion og sådan. Så bliv på kanalen. Måske på et tidspunkt sker det at min hjerne spilder mere orddiarré ud på skærmen.

Indtil da … toodles!

One does not simply Walken into Mordor

Så hjælp ham … og sponsorer ham med en krone eller to pr. kilometer. Heck, jeg tror han bliver glad hvis du hjælper med bare ti øre pr. kilometer. Så kom i sving … og kig mere på hans tur ovre på The Cancer Trip.

Selve produktionen, betalingen og forsendelse bliver håndteret af Printfection.com fra USA. Det betyder også at trøjerne sendes fra USA, hvorfor der kan være nogen leveringstid.

Og så, fordi I ikke skal snydes, er der også lidt til gutterne.

Hans Jensen [11:15]: word
Jens Hansen [15:27]: Ja?
Hans Jensen [15:27]: er du hjemme idag
Jens Hansen [15:27]: Hjemme???
Jens Hansen [15:27]: nej, er på SP
Hans Jensen [15:28]: okay.. fik bare afvide at du lå syg
Jens Hansen [15:29]: syg???
Jens Hansen [15:29]: af hvem?
Hans Jensen [15:29]: kenneth
Jens Hansen [15:30]: Jamen, ved ikke hvor det rygte er startet - jeg har det fint
Hans Jensen [15:30]: sej!!
Hans Jensen [15:30]: hvor har du så været hele dagen ??
Jens Hansen [15:31]: til møde
Hans Jensen [15:31]: sejt!! var det et laaaaaangt et ??
Jens Hansen [15:31]: min bil holder dernede
Jens Hansen [15:31]: ja
Hans Jensen [15:31]: fee’!!
Hans Jensen [15:31]: hvornår har du fri??
Jens Hansen [15:33]: om et kvarter, i principet
Jens Hansen [15:33]: men har du noget på hjerte kan jeg vente
Hans Jensen [15:34]: jamen det har jeg næsten os!! får det her kl. 16.00 jo
Jens Hansen [15:34]: du kommer bare ned, så venter jeg på dig
Jens Hansen [15:34]: ca hvornår kommer du?
Hans Jensen [15:36]: hmmm jamen hva tænker du på mayn?? har jo ikke noget at fortælle dig.. ville bare ryge med dig, hvis du havde tid idag
Hans Jensen [15:36]: hehe
Jens Hansen [15:36]: Ryge med mig?
Hans Jensen [15:36]: ja altså weed
Jens Hansen [15:36]: hehe
Jens Hansen [15:37]: gør jeg nu da ikk så meget i
Jens Hansen [15:37]: er du sikker på du har fat i den rigtige??
Hans Jensen [15:37]: he he det har du nok ret i
Jens Hansen [15:38]: Hvem tror du jeg er?
Hans Jensen [15:38]: jeg ved et godt nu.. forbandt dig bare med en anden ..
Hans Jensen [15:38]: du er Mr. Vista
Jens Hansen [15:38]: ok?
Jens Hansen [15:39]: ja, jeg er hr Vista
Hans Jensen [15:39]: PRÆCIS
Jens Hansen [15:39]: hvem troede du jeg var?
Jens Hansen [15:39]: …
Hans Jensen [15:39]: jamen bare en anden Jens hos tdc det handler bare om at tjekke ordentligt op på efternavne
Jens Hansen [15:39]: hehe
Jens Hansen [15:39]: det kender jeg godt!
Hans Jensen [15:41]: he he he
Hans Jensen [15:41]: sorry

Om det her er gennemgående for alle hotlines ved jeg ikke, men nogen gange, bare nogen gange, så flyver der sgu’ en under radaren!

At 02:21:30, SneakyPete wrote:
Vienna, 1907: after numerous attempts, have infiltrated the Academy of Fine Arts and facilitated Adolf Hitler’s admission to that institution. Goodbye, Hitler the dictator; hello, Hitler the modestly successful landscape artist! Brought back a few of his paintings as well, any buyers?

At 02:29:17, SilverFox316 wrote:
All right; that’s it. Having just returned from 1907 Vienna where I secured the expulsion of Hitler from the Academy by means of an elaborate prank involving the Prefect, a goat, and a substantial quantity of olive oil, I now turn my attention to our newer brethren, who, despite rules to the contrary, seem to have no intention of reading Bulletin 1147 (nor its Addendum, Alternate Means of Subverting the Hitlerian Destiny, and here I’m looking at you, SneakyPete). Permit me to sum it up and save you the trouble: no Hitler means no Third Reich, no World War II, no rocketry programs, no electronics, no computers, no time travel. Get the picture?

Se mere her.

Gygax har for mig altid været et ondt navn. Jeg tror det er fordi der er et “y” i, og så det at det slutter med et X. Og måske er det et ondt navn … men nøj, den mand der havde det navn har gjordt så meget godt for mig.

Gary (se, endnu et “y”) Gygax var (og er vel) forfatteren af det oprindelige (the true, om man vil) Dungeons & Dragons. Jeg tvivler stærkt på at der er en nørd ude i den vestlige verden der på en eller anden måde ikke stiftede bekendtskab med Gygax’s tankespinderier.

Jeg kan den dag idag stadig tydeligt huske præcis hvornår jeg stiftede bekendtskab med D&D. Da jeg var yngre, og stadig gik på min første folkeskole, havde jeg ikke mange venner og jeg var en lille robust (læs: fed) knøs. Jeg siger ikke det her for at få sympati, men for at give et billede af situationen. I min klasse var der et par drenge, I ved, de seje drenge.

Og nøj, hvor var de på nakken af mig. Der var sjældent en dag uden at jeg blev mobbet, tævet, givet buksevand eller en af sjoverne hældte sin halve liter mælk ned i min skoletaske. (Er der noget at sige til at jeg er skoletræt?).
På en særligt slem dag, hvor jeg havde fået ødelagt et par bukser og var blevet klappet et par på lampen flygtede jeg ind på skolens bibliotek. Og mens jeg gik gennem de lange gange af bøger fik jeg øje på en lille stak slidte, røde bøger, med dæmoner og mænd i rustning på omslaget. Tøvende tog jeg den forreste ned fra hylden, og bladrede igennem. Indeni var der skabninger af enhver slags, og en verden med modighed, retfærdighed og stolthed blev beskrevet i min indre fortælling. Jeg tog resten af stakken ned fra hylden og gik over for at låne dem. Bibliotekaren tog og kiggede på dem og sagde “Du kan bare tage dem, du er den første i 4 år der har villet låne dem”. Hurtigt proppede jeg dem i min taske og hastede hjem, fire lektioner for tidligt. Fra den dag var den daglige terror noget jeg blot udholdte, istedet for at frygte, fordi jeg havde min egen verden at komme hjem til. Jeg går ud fra at man gør mærkelige ting, for at udholde ubehageligheder.

Et halvt år senere havde jeg flyttet skole, men var stadig fuldkommen opslugt af mine røde bøger (Mao ville være stolt). Så meget at jeg havde dem med i skole og tyggede mig igennem dem for Gud ved hvilken gang. I en særlig frokostpause kom en af mine klassekammerater, Martin, hen og lagde mærke til dem og sagde, “Hey, dem har jeg også. Spiller du?”.

Det blev starten på godt og vel fire år hvor vi hver tirsdag og torsdag efter skole smuttede hjem til enten Martin eller en af de andre drenge fra klassen og kastede os over papir, terninger og fortællinger. Dungeons & Dragons var bare begyndelsen, for kort efter kastede vi os over mere avancerede, anderledes og nuancerede spil - fra Shadowrun, henover Call of Cthulhu til Vampire The Masquerade.

Når jeg tænker over det er det ejendommeligt hvor meget Gygax’s røde bøger har påvirket min opvækst. På deres egen måde gav de bøger mig håb og mod. De fik motiveret mig til at gøre noget ved de ting der ikke var rigtige, og de gav mig på en underlig måde trøst og ro, i en meget turbulent hverdag. De var adgangsnøglen til de første rigtige venner jeg havde og på mange måder er det stadig de samme bøger der har givet mig mange af de venner jeg har idag. På sin vis er det en af de største gaver et menneske kan få. Og Gygax delte så velvilligt ud af sine kreationer.

4. Marts, 2008 døde Gary Gygax af en aneurisme i maven, i hans hjem i Wisconsin. Hvil i fred, og tak for alt.

Klik på billedet eller dette link for at downloade tapetet.